Motivation

Tilbageblik på gymnasietiden

22. juni 2016

Netop i dag d. 22/6-16 er det præcis 5 år siden, at jeg blev student. Rød student. Det er med blandede følelser, at jeg ser tilbage på de tre års gymnasium tid. Jeg skulle ikke have været rød student, jeg hørte ikke til i et meget bogligt gymnasium. Jeg hørte ikke til i den forstand, at mine kompetencer ikke ligger inden for disse almen fag, derfor følte jeg mig disse tre år meget forkert og malplaceret. Jeg havde fantastiske venner og bekendte på gymnasiet, hvilket gjorde tiden værd at gennemgå. Men det dræner én, når man ikke laver noget, som man brænder for! Jeg vil aldrig igen tvinge mig igennem noget, hvor jeg ikke har mig selv med! Det var forfærdeligt og tiden førte til et mindreværd på et vist niveau, som jeg har kæmpet med frem til den dag i dag, hvor jeg endelig kan sige, at jeg er ved at finde mit selvværd og acceptere, at jeg ikke er typen, som hører til på en bestemt hylde eller i en kasse. Jeg vil gøre, hvad jeg brænder for, og derfor finder man mig i mange brancher lige fra IT, markedsføring og design til ernæring og coaching – for ikke at glemme pædagogfaget som jeg ikke er uddannet i, men som jeg har et kanon job indenfor. Fra den ene yderlighed til den anden. Jeg griber hvad livet tilbyder mig, og hvor jeg føler mig godt tilpas! Jeg vil aldrig igen føle som den 17-20 årige Anne-Mette fra Favrskov gymnasium.

Læs herunder min personlige historie om, hvad det gjorde ved mig at være placeret det forkerte sted, hvilket jeg håber kan give et indblik i, hvor vigtigt det er for vores selvværd og hele menneske at bruge vores dagligdag på steder, hvor vi trives. Samt omgås med mennesker, som accepterer og elsker hele vores sammenstøbning, som det menneske vi er.

Jeg sad på studievejlederens kontor, jeg skulle finde ud af, hvad jeg ville herefter 10. klasse. Et dejligt studieår hvor jeg endelig følte, at alle lærerne forstod mig, og så mig som et enkelt menneske; ikke bare en brik i klassens puslespil. Jeg havde virkelig udviklet mig inden for fag, hvor jeg førhen havde følt mig lidt bagud. Jeg havde svært ved at lære at tale og skrive i de yngre år, hvilket gjorde, at jeg gik til ekstra undervisning i gennem det meste af folkeskolen. Derfor kom jeg automatisk bagefter i nogen af de andre fag til tider, især engelsk kom jeg bagud med, da jeg havde travlt nok med at fokusere på det danske. Samt jeg havde mange forskellige engelsklærer pga barsel mm., dermed var engelsk bare hygge på dansk i halvandet år for hele klassen. Men i 10. fik jeg styr på mange af de ting, som jeg følte, at jeg fagligt havde været bagud med, så jeg stod med armene over hovedet, da jeg snart skulle finde ud af, hvad jeg så skulle. Jeg følte mig fyldt med gåpåmod! Jeg havde lige fået 12 for mit OSO-projekt, hvor jeg havde skrevet om design, da dette var dét, som jeg virkelig brændte for. Jeg var sikker på, at jeg ville arbejde med design fremover, helst grafisk design! Jeg sagde til min studievejleder, at jeg brændte for design, så jeg ville elske, at jeg kunne finde en skole, hvor jeg kunne udvikle mig indenfor dette fag. Min studievejleder hørte åbenbart hverken på mine ønsker eller behov, han sagde blot, at han kun kunne anbefale det lokale gymnasium; Favrskov gymnasium. Jeg spurgte som det eneste, om de havde en designlinje? Hvorpå jeg gik svaret, at hvis jeg ville være designer, så skulle jeg have en rød hue, ellers kunne jeg ikke komme ind på videre designuddannelser. Så jeg søgte på det lokale gymnasium på en samfundsfaglig og matematisk studieretning, da det var det eneste, som jeg synes lød bare lidt spændende! Da jeg havde været i gang med studiet i nogle måneder, så var jeg allerede der ved at gå kold i det. Jeg googlede rundt og indså, at de i Århus havde et teknisk gymnasium, hvor de havde en designlinje. Jeg besøgte skolen og hørte om linjen, som lige var noget for mig! Men skulle jeg skifte, så skulle jeg starte fra 1.g på ny, hvilket ville være et nederlag for mig, da jeg ville komme i klasse med nogen, som var 1-3 år yngre end mig, og derved føle mig bagud på en måde. Samt jeg havde det godt socialt på mit gymnasium. Jeg kastede bandeord afsted til min gammel studievejleder inde i mig selv igen og igen, men jeg blev enig med mig selv om, at vejen frem ikke var at være mega sur og indebrændt! Jeg måtte klare det gymnasie, hvad end det så ville kræve, og så måtte jeg se en godbid foran mig, som hed, at jeg ville kunne læse videre på et design studie, når min studenterhue var på! Men dette løfte til mig selv, det skulle vise sig at være et drænede løfte for mit selvværd, samt ville koste mig en masse ekstra kilo på vægten.

Jeg var ved at dø over undervisningen og de lektier, som absolut intet sagde mig, hvorfor skulle man have historie, religion osv igen? Det skulle jeg ikke bruge til noget; følte jeg spildte min tid på det gymnasium. Jeg er sådan opbygget at interessere ting mig, så sidder de fast i min hukommelse, bare spørg mine venner, jeg husker de underligste ting i mange år. Men interessere ting mig ikke, så kan jeg læse og lytte igen, igen, igen OG IGEN! Men intet sidder fast, det er simpelthen glemt igen! Jeg kom hurtigt til at føle i klassen, at jeg var hende den useriøse, hende der ikke var lige så god som de andre, hvilket gav et knæk i mit selvværd! Det førte til et mindreværd. Når jeg læste lektier, så sagde min indre djævel til mig: “Du dum, du dum, du lærer det aldrig, du klarer det aldrig” Når jeg kom i skole, så følte jeg, at jeg blev fravalgt til gruppearbejder, indeni mig selv råbte det langt væk af, at de andre ikke ville være sammen med mig, fordi jeg ikke kunne tilføre dem ny viden. Jeg vidste, at det ikke var noget personligt, fordi var der frikvarter eller fest, så ville de meget gerne snakke med mig! Men den fornuft overser den indre djævel jo, så mit indre selvhad fortalte mig bare IGEN, hvor elendig dårlig jeg var i skolen! Men dansk var jeg blevet god til, jeg elskede at skrive og lavede faktisk mine dansk afleveringer med glæde! Men så satte dansklæreren sig sur på mig, jeg har aldrig fundet ud af hvorfor præcist. Jeg tror bare jeg var for direkte og ærlig til hans kop te. Jeg gik pludselig fra at være i den tocifret høje ende på karakterskalaen – til nogen gange næsten at skabe den nedre ende. Vi havde en viceinspektør til at overvære nogle af vores undervisninger med ham, da nogen fra klassen havde sagt det på kontoret. Det var ikke mig selv, som havde bedt om det, jeg gad ikke bruge energi på det. Men det blev værre derefter, decideret direkte til tider. Pludselig elskede jeg heller ikke danskfaget længere. Det gav også et knæk på en måde. Men heldigvis for søde veninder og søde venner! Især skylder jeg en særlig tak til en ven, som jeg fik i min klasse! Han gav mig det frirum, som jeg virkelig behøvede, da han altid fyrede sjov af, så jeg glemte kort, hvor jeg virkelig var. Og et frirum når jeg ikke var på det gymnasium i den forstand, at jeg blev lukket ind i varmen i hans drengegruppe. Når jeg festede med dem, så glemte jeg lorte gymnasiet, jeg havde det bare fucking sjovt! Ingen der spurgte, hvordan det gik med en aflevering eller i gymnasiet generelt. Men jeg festede jo ikke kun, når jeg var sammen med den drengeflok. Der var altid en fest.. så var der fest med dem fra arbejdet, så var der fest med fodboldpigerne, de gamle fra 10, de gamle fra folkeskolen… Der var hele tiden en grund til en fest i de år, og jeg var også glædeligt hende, som arrangerede dem!
   Når jeg kigger tilbage på de tre år, hvor jeg festede som bare fan’. Så står det klart for mig, at disse fester og al den alkohol, det var min måde at få et frirum for det mindreværd, som jeg følte, når jeg var i skole! Det er sgu lidt sørgeligt at sige, og måske første gang jeg indrømmer det. Men jeg håber det kan røre bare lidt i nogen, som måske har det på samme måde. Et budskab om at det nok skal blive bedre, du skal bare vælge en vej, hvor du føler dig set, og føler du er DIG! Er man i omgivelser, hvor man ikke trives, så knækker selvværdet bare på et tidspunkt, det kan nærmest ikke undgås. Jeg gik så også omkring 15 kilo op i vægtklasse i gymnasiet. Det hjælper heller ikke på selvværdet, men jeg var drænet, jeg magtede ikke at tage ansvar for mig selv nærmest. Jeg synes, at der var rigeligt at se til mht skolearbejdet. Jeg tænkte, at det måtte jeg klare senere, og lod det stå til, selvom jeg blev ked af det, hver gang jeg indså, at nu var der endnu et par bukser, jeg ikke kunne få lukket. Men alkohol og grillmad fra arbejdspladsen det bliver bare aldrig den gode diæt! Jeg skammer mig lidt, når jeg ser tilbage på de tre år. Jeg skammer mig, fordi jeg ikke har taget ansvar for mig selv og min krop. Herregud, alle skal have lov at spise usundt og drikke sig fuld i sin studietid, men jeg er skammer mig, fordi jeg lod det stå til og ikke gjorde noget ved, at jeg nærmede mig overvægt. Helt respektløst imod min krop – det føler jeg den dag i dag, hvor jeg er uddannet kostvejleder og sundhedscoach. Jeg står på den anden side i dag, hvor mit selvværd er kommet tilbage, da jeg endelig laver en masse, som jeg virkelig brænder for.

267742_2064060193934_5411083_n Mig for 5 år siden på min studenterdag! 

Har du bare nogen af de følelser i kroppen, som jeg beskriver ovenover? Føler ubehag eller føler dig utilstrækkelig på dit studie eller på dit job? Kom væk derfra! Måske kan det være, at du kan nikke genkendende til det jeg beskriver, at jeg stadig blev reddet af et godt netværk med gode venner og familie. MEN hvem bruger du mest tid på? I nutidens samfund bruger du over halvdelen af dine vågne timer på din arbejdsplads eller dit studie! Hvorfor så nøjes?! Hvorfor så lade dig udsætte for dårligt selvværd over halvdelen af dine vågne timer, hvorfor lade dig glæde dig til weekenden som ugens højdepunkt, og hvorfor hade mandage? Find ud af hvad der er det rigtige for dig, hvad der giver god mavefornemmelse, og hvor dit selvværd topper! Bliv den bedste version af dig selv 🙂

Relaterede indlæg