Mad

Sundhedsforbedret brownie

24. august 2017

Da jeg fik en veninde på besøg, så tænkte jeg, at der skulle lidt lækkert til! Og jeg er ikke kendt for at lave den samme kage to gange, da jeg elsker at eksperimentere! Jeg har lavet mange lækre brownies, som alle ligger her på bloggen allerede. Men jeg synes, at denne her er ekstra svampet og en kæmpe chokoladebombe!🍫

Jeg ville prøve at lave den, hvis jeg var dig!😇👌🏼IMG_4886

Se lige det snit herover! Haps!

Opskriften kommer her:

  • 3 overmodne bananer
  • 200 g. friske dadler uden sten
  • 2 store frilandsæg/økoæg
  • 2 spsk. kokosolie, smeltet
  • 3 spsk. kaffeshot (3 spsk kogende vand rørt op med 2 tsk neskaffe)
  • 110 g. mandelmel
  • 75 g. 70% mørk chokolade, grofthakket (må gerne være mørkere procent)
  • 3 spsk. kakaopulver
  • 1 tsk bagepulver
  • Lidt salt

Jeg kom alt i en blender og blendede det (på nær den grofthakkede chokolade). Når alt er blendet, vendte jeg den mørke chokolade i og kom i en bageform på ca 13 x 25 cm. Den skal have 50 minutter på 160 graders varme i varmluft! Derefter anbefaler jeg at have den i køleskab i 1 time, før den dekoreres med lige dét, som du ønsker!😍 Kun fantasien sætter grænser for, hvad du kommer på og hvor sundt/usundt det må være👅

IMG_4857

Relaterede indlæg