Motivation

Nyfunden sundhedsmotivation i hundekøb

2. maj 2016

Kan menneskets bedste ven gøre dig lykkelig og mere motiveret?

I dag er det præcis 3,5 år siden, at jeg hentede min Balou hjem fra sin kennel. En lille ulden tot i grålige farver, som kun fyldte et mini hjørne af den transportkasse, som jeg havde købt til ham. Jeg var 110% forberedt, fordi ingen skulle fortælle mig, at jeg var for ung til at få min egen hund. Billedet af lille baby Balou for 3,5 år siden fik mig i dag til at tænke på, da jeg for et par år tilbage var til et Chris MacDonald show omkring indre sundhed og styrke, hvor han siger: “Vil du være lykkelig, så køb en hund!”. Jeg kunne kun nikke, fordi jeg vil give ham ret! Selvom jeg ikke altid føler mig lykkelig, når jeg står i regnvejr og samler hundelort op. Men i det store hele vil jeg give ham ret, fordi Balou er en meget empatisk hund, og øjenkontakt med ham føles som et lykkeskud. Der er faktisk evidens for, at når en hund og dens ejer har øjenkontakt, så udløses lykke/kærlighedshormonet oxytocin. Det er det samme som sker mellem mor og baby. Ikke underligt at man kan blive så glad for en hund så, vel? Jeg føler, at Balou har været med til at gøre mig til et mere ansvarsfuldt og bevidst menneske. Samt tidspunktet jeg fik ham, gjorde ham til en del af den nye livsstil, jeg var påbegyndt. Tingene blev nemmere for mig i forhold til mine valg inden for sundhed på en måde. Lyder det mystisk, at en hund kan have været den bedste støtte i et vægttab?

Jeg kan uddybe, hvorfor det bestemt ikke er mystisk, fordi det er faktisk bare den reelle sandhed. Lige før jeg fik Balou, der var jeg festpigen, som ofte ikke kunne nøjes med én bytur på en weekend. Det skulle gerne hedde både fredag og lørdag. Jeg var også lige blevet ansat som bartender, hvor tidspunktet og lønnen intet er at råbe hurra for. Jeg søgte desperat efter en undskyldning for en at gear ned for dette festniveau, men veninderne og vennerne kiggede bare underligt, hvis jeg sagde “Jeg har ikke lige lyst i aften”. Jeg tænkte derfor, at tiden var inde til, at nu skulle jeg have min første egen hund og tid til at prøve hjemmeweekender! Jeg har altid gerne ville have min egen hund, og det vil være en fantastisk undskyldning for en længere pause fra bylivet, da der ville gå noget tid, før hvalpen vil kunne trænes op til at være alene hjemme en hel aften selv. Så hvad der startede med at være en dårlig undskyldning endte med et besøg på en kennel om sommeren, hvor jeg så et kuld hvalpe. Jeg blev skrevet op til næste august/september kuld, selvom jeg var dybt forelsket i en ledig Didrik fra kuldet, men jeg var ikke forbedret og takkede nej, og i november afhentede jeg Balou.

IMG_0859 
(Billede: Balou lige afhentet)

Min livsstil blev allerede meget sundere bare ved, at han flyttede ind, da den pludselig stod på lange daglige gåture, hvor jeg genfandt min kærlighed til skoven fra barnsben. Så selv på fridage hvor man før har rørt sig minimalt, selv dér kom jeg afsted og gå en hel del kilometer. Min lille Balou skal man ikke undervurdere i størrelse, han er meget aktiv og elsker at gå langt. Jeg tabte hurtigt de sidste ønskede kilo, fordi jeg fik de gode gåture og missede alkoholen. Jeg genfandt min motivation for at motionere. Jeg havde tidligere smidt 10 kg, men synes jeg manglede de sidste par, så hovedet ikke var så rundt og så min kvindelige talje kom mere til sin ret. Med den nye motivation genfandt jeg glæden ved styrketræning igen. Jeg kom igen på ny ind i en dejlig rytme, hvor en aktiv hverdag bare var et hit. Startede dagene med en lang gåtur med Balou og så videre i motionscentret. Intet føltes som en sur pligt, da jeg virkelig havde fået energien tilbage. Jeg havde også mere lyst til at stå i køkkenet og lave mad; være hjemme generelt. Min lejlighed var ikke kun en lejlighed mere, den føles mere som et hjem efter Balou kom til, da han altid var glad for at se mig, og man følte sig ikke alene, når man forberedte sin sunde mad. Jeg siger ikke, at min motivation ikke var kommet tilbage af sig selv på naturligvis en måned senere måske allerede? Jeg ved bare, at jeg virkelig var gået død i min gamle livsstil, hvorpå jeg genfandt glæden ved den nye ved hjælp fra ham den bette fis.

Samt han lærte mig at slappe af og gear ned, nyde at være hjemme i lejligheden og lære at kalenderen ikke altid behøves at være tætskrevet. Det er også det, som han den dag i dag hjælper mig med: jeg har ofte en travl hverdag, jeg drøner rundt på jobs forskellige steder, er til møder og det ene og det andet inden for iværksætteri, som jeg virkelig brænder for. Når man virkelig brænder for noget, så er det til tider svært selv at se, hvor meget tid man egentligt ligger deri, og om man bliver stresset op. Jeg kan se på Balous kropssprog, om jeg er stresset, og som den hundemor man jo er, så vil man jo have, at han har det godt, og han har det kun godt, hvis jeg har det godt. Utroligt som ens hund kan være et spejl af sig selv. Jeg reagere først på min egen krops signaler, når jeg kan se på ham, at der er noget. Derfor vil jeg mene, at en hund kan være din bedste ven til at finde et lykkeligere, sundere, afstressende og mere viljefast liv. Han hjalp mig, hjælper mig stadig – måske en hund vil hjælpe dig, hvis du er gået i stå i dit liv og ikke kan finde motivationen?  

 

Relaterede indlæg