Warning: Parameter 1 to wp_default_scripts() expected to be a reference, value given in /var/www/amfalch.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 600
Når sundhed får en ny betydning – AM Falch
Warning: Parameter 1 to wp_default_styles() expected to be a reference, value given in /var/www/amfalch.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 600
Hverdagstanker

Når sundhed får en ny betydning

15. juni 2017
flag_farve

Dette er nok det sværeste og mest personlige blogindlæg, som jeg har skrevet ind til videre. Jeg er typen, som ofte skriver mig ud af mine følelser, prøver at samle tanker ved at skrive mine følelser, frustrationer, vrede, sorg mm ned. Det har jeg også gjort meget det sidste  halve år, da det sidste halve år har været en stor følelsesmæssig rutsjebanetur for mig. Men det er første gang, at jeg vælger at dele det. Her helt åbent på min blog.

Dette blogindlæg kommer ikke til at handle om mine dybere følelser, og det kommer ikke til at nævne personer ved navne eller titler. Da jeg har respekt for, at min familie ikke ønsker at være lige så åben om dette, som jeg er. Dette blogindlæg handler om, at vi er hårdt ramt af sygdom i min familie, hvilket har givet mig en hel ny tilgang til sundhed. Hvad den virkelig sundhed er. Dette forløb har gjort, at jeg er blevet meget mere afslappet i min krop og for første gang virkelig bare kan give idealbilledet en kæmpe stor fuck-finger, da det slet ikke er det vigtige, som ses udenpå. Den virkelige sundhed er den, som er indeni, og den som kommer indefra din sjæl.

I dag d. 15/6 fylder en stor stjerne i mit liv 60 år. På en måde føler jeg, at jeg burde sige, at personen ville have fyldt 60 år i dag. Så hårdt som det kan lyde. Personen ved det nemlig ikke selv, personligheden er taget fra kroppen, og det hele skete på et split sekund. Dagene op til denne dag har været følelsesmæssig hårde for mig, fordi 60 år jo ikke er nogen alder i min verden! Denne person er en, som bare har været der for mig gennem hele mit liv, men som for nogle måneder siden blev ramt af en forfærdelig blodprop i hjernen. En fysisk tilstand som gør, at personen lige nu “bare er en krop” på en eller anden abstrakt måde. Kroppen er der, og foruden at musklerne er sunket ind, så ligner det, at det er den gode gamle person, som er der. Men personligheden er væk, det jeg elsker, er der ikke. Eller i hvert fald gemt meget langt væk. Når jeg besøger personen, så er mit eneste håb, at jeg bare vil få en sætning. Jeg sidder under hele besøget i håbet, men går derfra med klump i halsen og tårer i øjnene, fordi jeg indser, at endnu et besøg har jeg “bare” besøgt en krop og ikke den fantastisk person, som jeg savner. En person som er i mine tanker hver dag lige pt. Jeg er ligeglad med, hvordan kroppens stilstand er, jeg vil bare have den personlighed tilbage, som jeg kender. Jeg savner den person! Tænk at en fysisk tilstand i kroppen kan tage så fantastisk en personlighed fra én, før man nærmest kan blinke!? Det er svært at formulere på skrift, men for første gang i mit liv så er jeg fuldstændig ligeglad med en krop og den sundhed, som ses udefra i form af kropsbillede. Personens muskler er sunket ind, det tab er på ingen måder et tab, de muskler savner jeg ikke! Jeg savner personligheden mere end noget andet, og for hver dag der går, så bliver savnet større.

I skreven stund så modtager en anden stor stjerne i mit liv netop nu livsforlængende kemo på hospitalet, det har personen gjort siden årsskiftet. Personen kæmper sin kamp imod en sygdom, som jeg intet positivt kan sige om; kræft! Personen er ingen gang nået til sin 60 års fødselsdag, og lever et helt fornuftigt sundt liv – og er alligevel blevet ramt! Ligesom så mange andre! Kræften i sig selv er jo ikke det eneste, der er så mange andre bivirkninger, som vi har været igennem, de er hårde for hele familien! Men hold nu op, hvor har jeg SINDSYG stor respekt for min stjerne her, jeg tror ikke jeg kender nogen anden, som ville kunne tage denne kamp så flot, og faktisk prøver at skubbe det negative ud, og få det bedste ud af situationen, som den er netop nu. Til tider tror jeg næsten, at det er hårdere at være pårørende, fordi man føler, at man ikke står til, ikke kan tage smerten for andre og ikke kan hjælpe lige så meget, som man ønsker. Uvisheden om kropstilstanden er værste, både for den ramte og de pårørende. Det er så svært at forholde sig til denne sygdom, som sker indeni kroppen, da både personen og personligheden ligner sig selv, der er “bare” nogle organer, som er prøver at stå af. Det er så uvirkeligt, at det kan ske så hurtigt og så skjult.

Det er måske svært at sætte sig ind i, hvis ikke du har prøvet at være i samme situation. Men lige nu har jeg bare indset, at den ægte sundhed er at være SUND og RASK! Rask er den ægte sundhed, fordi den sundhed som ses udefra, den kan snyde så meget! Den virkelige vigtige sundhed er den sundhed, som er indeni. Den sundhed som holder din krop rask! Hver dag kæmper din krop en kamp, du tænker ikke over det, det tages nærmest bare som en selvfølge. Mere vil have mere, og sundhed er pludselig kun med sixpack i folks øjne. Jeg træner selv meget, spiser sundt og går meget op i sundhed generelt. Jeg indrømmer, at jeg engang måske kun gik op i disse ting for at opnå noget visuelt, jeg ville gerne se ud på en bestemt måde. Jeg kunne ikke være mere ligeglad nu, jeg vil holde mig sund, så jeg kan være RASK! Rask er det nye sund for mig!

 

Hvorfor jeg egentligt pludselig vælger at offentliggøre noget så personligt, som jeg gennemgår netop nu? Det er faktisk svært at sige? Jeg har i min omgangskreds hele tiden været meget åbent omkring det. Jeg fortæller gerne, men siger også fra, når jeg kan mærke, at tidspunktet er sårbart. Jeg skriver nok i virkeligheden det her, fordi det jeg gennemgår lige nu, har lært mig en lektie; mit forhold til min egen krop er blevet meget mere afslappet. Jeg tror mange (især kvinder) kan skrive under på den her selvhad, som til tider kan opstå til ens kropsbillede i spejlet, fordi man er blevet hjernevasket af kropsbilleder i medier, som man gerne vil ligne.

Jeg har virkelig selv været der, og herregud – jeg bliver sgu stadig påvirket! MEN jeg har lært at slutte fred, jeg selvhader ikke, jeg kritiserer ikke min krop til mig selv, når jeg kigger mig i spejlet. Intet er perfekt! Kunne jeg få en tryllestav og ønske lige den krop jeg ville have, så ville den da ikke se ud som min. Men jeg elsker netop den, fordi den HVER EVIG ENESTE FUCKING DAG bærer mig gennem livet, håndterer at jeg presser den, stresser den, udfordre den både psykisk og fysisk og ikke mindst fordi, at den er RASK! Jeg er rask, og det er fandme noget at være taknemmelig for! Meget mere taknemmelig for end den muskelmasse jeg har bygget op! Bliver jeg syg, så ryger den muskelmasse på ingen tid! Bliver jeg sengeliggende, så kan jeg vinke farvel til rigtig mange muskler allerede efter 3 uger! Så hvor vigtigt er det egentligt at ligge negative energier i, at dine muskler ikke sidder som de skal, at dine patter ikke sidder som de skal, at din røv slasker? Det er i virkeligheden faktisk slet IKKE så vigtigt, fordi den dag en alvorlig sygdom rammer, så indser man, at man faktisk gerne bare vil leve, så man kan gøre det man elsker og være sammen med de personer, som man elsker.

Derfor nyd dit liv, kom positivt indhold ind i dit liv! Lad være med at lade negative energier overtage, lad dig stille tilfreds med hvad du har, både kropsligt, materielt osv, fordi det er nu dét, du har, så hvorfor ikke få det bedste ud af det? Lær at være en livsnyder, lær at slutte fred; find en kæmpe stor pyt-knap! Øvelse gør mester! Tak fordi du læste med 🙂

Relaterede indlæg