Warning: Parameter 1 to wp_default_scripts() expected to be a reference, value given in /var/www/amfalch.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 600
Min hud – min svaghed! – AM Falch
Warning: Parameter 1 to wp_default_styles() expected to be a reference, value given in /var/www/amfalch.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 600
Hverdagstanker

Min hud – min svaghed!

10. august 2016

Jeg har ALDRIG været begejstret for min hudtype; faktisk i sin store helhed! Den er bleg, fregnet, meget modtagelig for solen (læs: et minut i solen og jeg er solbrændt), den rødmer nemt, den har nemt ved at få eksem og mit svageste område: huden i mit ansigt! Den er uren som en teenagers! Jeg har indstillet mig på at leve som en blegfis-krop med faktor 50 i tasken evigt, men det er bare et svagt punkt med mit ansigt! Jeg er altså 25 år; tættere på de 30 end de 20 år! Hvorfor skal min hud så opføre sig sådan? Jeg har faktisk altid både dækstift og puder på, på nær når jeg træner! Jeg bruger endda dyre mineralprodukter, så min hud stadig kan ånde. Når jeg ikke kan dække mine urenheder, så føler jeg ofte, at mit selvværd bliver minimeret, og jeg får lyst til at gemme mit ansigt! Det er forfærdeligt, når man faktisk gerne bare vil stråle, at man så kan blive holdt nede af sådan en lille ting. Det er bare en stor ting i min tankegang…

MEN på coverbilledet har jeg faktisk ikke make-up på! Jeg ved godt, at det langtfra er den perfekte modelhud, men det er den pæneste hud, som jeg har haft i MANGE år, og det er endda efter en ferie, hvor den sunde kost ikke er blevet prioriteret 100% og ikke mindst en uge med alkohol til Smukfest!! Min hud plejer at EKSPLODERE efter en druktur, men jeg har vist endelig fundet det, som virker for mig!! Men først kommer lige en lille historie på min rejse til en pænere hud her i år 2016! 😀

I marts måned prøvede jeg at skifte renseprodukter, jeg prøvede Herbalife Skins’ renseproduktserie. Jeg prøvede produkterne i første omgang gratis som en 7 dages test, hvor resultatet kan ses nedenunder. Derefter har jeg selv købt produkterne igen og igen! Min hud er blevet mere ens, knap så meget rødmen og mine porer blevet mindre. Det var på daværende tidspunkt den pæneste hud, som jeg har haft i mange år, men jeg havde heller ikke haft alkohol i kroppen siden nytårsaften, så min krop var i ret god balance på tredje måned i streg, især fordi kosten på daværende tidspunkt kørte nøje efter kostplanen, da jeg havde bestemt mig for at leve 100% sundt frem til min fødselsdag midt i april. Især fordi jeg fik nok af usundheder og alkohol i december måned.

IMG_6404IMG_6409

Efter noget tid med produkterne, så var jeg stadig glad for mindre rødmen og mindre porer. MEN jeg døjede stadig MEGET med de dybe urenheder; de der virkelige ømme urenheder, som kan drive en hel til vanvid, så man til sidst kommer til at presse og presse, hvilket egentligt bare spreder urenhederne, ødelægger det øverste lag hud og efterlader nogen grimme ar. Jeg begyndte at tænke: “opgiver snart den hud”, da den var begyndt at blive meget håbløs igen efter, at jeg tillod mig lidt alkohol igen og synde med sukkersnacks osv til tider. (Skal der altså være plads til!!)

MEN her kommer min succeshistorie så! Jeg henvendte mig til en akupunktør, som har Akupunkturklinikken “Nyt Liv” i Hammel. Jeg ville prøve at få lys i mit ansigt, da indehaveren af klinikken Verner sagde, at det ville være rigtig godt for mine urenheder. Jeg har nu været under lyset et par gange, og min hud gør det virkelig godt! 😀

IMG_8842

Her er et billede af min hud uden make-up. Lige efter en uge fyldt med alkohol i Skanderborg under Smukfest! Normalt vil min hud poppe med urenheder efter sådan en uge, men der er nærmest kun mine gamle ar at se! Jeg ærger mig over, at jeg ikke har et billede fra lige før jeg tog til Skanderborg! Der havde jeg nemlig fået lys fire dage i streg, og min hud var så ensformet i farven og fin!

Det forgår sådan, at man kommer under en speciel lampe, som udsender nogen specielle frekvenser. Alt efter hvad problemet er, så skal man bruge forskellige farver! Jeg fik to farver: Rødt lys som opløses i den specielle frekvens, og den kombination renser huden og går i dybden og dræber de indvendige bumser. Blåt lys som også opløses i den specielle frekvens og dermed dræber bakterier, samt det blå lys giver ilt til huden. Behandlingen bruges mod acne og uren hud. Verner har mange erfaringer med fantastiske effekter. Jeg er vanvittigt imponeret!

Jeg elsker den alternative verden, der er så mange spændende behandlingsformer, og jeg vil kun give min støtte hertil! Samt jeg vil virkelig anbefale Verners klinik! Du kan læse mere på hans hjemmeside (http://www.akupunkturklinikken-nytliv.dk) eller facebook side (https://www.facebook.com/AkupunkturklinikkenNytLivHammel)! Verner kan rigtig mange behandlingsformer udover den traditionelle og klassiske kinesiske akupunktur, som i sig selv er virkelig imponerende i sine mange gode resultater. Kontakt ham hvis du har et kropsligt problem; både fysisk og psykisk, og jeg er sikker på, at han har et godt bud på en behandlingsform, som vil kunne hjælpe netop dig! Han er i hvert fald altid klar på at gøre sit bedste for at hjælpe netop dig! 😀

Det er også ham, som i sin tid fødevarertestede mig, så jeg opdagede mine allergier og intolerancer, som havde sat total stop i min krops funktion. Personligt er jeg ham taknemmelig for, at min krop nu er i balance igen og har været det lige siden, han fødevaretestede mig. Og nu er min hud forhåbentligt også snart i balance! 🙂

Hvis du døjer med teenagehud i en voksen alder som mig – giv det forsøget! Du kan jo intet miste 😀

 

KRAM

AM_Logo1@x2

Relaterede indlæg