Mad

Let og chokolade luftig cake in a mug

13. august 2016

Jeg er typen, som pludselig får en idé, og så skal den udføres på trods af tid og sted!😅 Så i går kl 22, hvor jeg faktisk var på vej i seng, så slog det mig med en idé til en fantastisk opskrift på cake in a mug!🍪 Den var altså bare alt andet end fantastisk🙄😂 Smagte en bid og smed den ud!

Stædig som jeg er, prøvede jeg lige igen lidt anderledes. Nummer to forsøg her var meget mere vellykket; meget let og luftig! Men jeg er mere til kompakte (men stadig gerne snaskede) kager! Gerne så man virkelig fornemmer chokoladen🍫 Sådan var den her desværre ikke! Men jeg har nu en idé dertil, som skal skal afprøves😅
Men er du til lette og luftige chokoladekager, som du kan lave indenfor 5 minutter? Endda glutenfri, laktosefri og sukkerfri. Så kommer opskriften her:

  • 1 spsk. mandelmel
  • 1 tsk. kokosmel
  • 1 spsk. sukkerfri kakao
  • 1 knsp. vaniljepulver
  • 1 spsk Sukrin Gold
  • 1 tsk. bagepulver
  • 1 bæger æggehvider (1,5 æggehvide)
  • 1 sjat vand
  • sukkerfri chokoladesauce

Det hele røres sammen og kommes i mikroovnen i en kop i 1,5 minut.
Derefter toppede jeg med lidt mere sukkerfri chokoladesauce og tørret jordbær.

Velbekomme🍪

 

Relaterede indlæg