Det er snart min fødselsdag, så jeg har stærke overvejelser om at lave en eller anden vild og lækker kage😍 Så tænker lige tilbage på min nytårskage: champagne cheesecake🍰 Og den kom faktisk aldrig på bloggen – så det gør den i dag nu😉 OBS: den skal laves dagen før servering👌🏼
(Alle mine laktosefrie produkter er fra Arlas laktosefrie sortiment – kan købes i nærmest alle butikker)
LAG 1 – Chokolade bund:
Ingredienser:
- 1 bæger pasteuriserede æggehvide (1,25)
- 1 bæger pasteuriserede æggeblomme (1,25)
- 125 g sukker
- 3/4 dl laktosefri mælk
- 90 g hvedemel
- 1 tsk bagepulver
- 150 g 60% mørk chokolade
- 100 g knuste Digestive kiks
Fremgangsmåde:
- Pisk æggehvide/blomme og sukker sammen til det er lyst og luftigt.
- Tilsæt den laktosefrie mælk.
- Bland i en anden skål mel og bagepulver sammen og vend det i skålen med æggeblandingen.
- Smelt smør og chokolade i en gryde og vend det sammen med de knuste kiks i skålen med dejen.
- Beklæd bunden af en springform (ca. 20 cm i diameter) med bagepapir, og hæld dejen i formen og bag den midt i ovnen. (Bunden må hellere være en anelse underbagt end helt bagt)
- Lad kagen køle let af før den tages ud af formen og lad den køle helt af på en bagerist.
- Vask springformen og beklæd siderne med tyndt plastik eller film.
- Kom chokoladebunden tilbage i springformen
LAG 2 – Citron/vanilje fromage:
Ingredienser:
- 3 blade husblas
- 200 g laktosefri flødeost
- 2,5 æggeblommer (to bæger)
- 200 g laktosefri cremefraise
- 1 tsk ren vanilje
- 1 tsk fintrevet økologisk citronskal
- 1 spsk friskpresset citronsaft
- 2,5 æggerhvider (to bæger)
- 50 g flormelis
Fremgangsmåde:
- Læg husblassen i blød i koldt vand i ca. 10 min.
- Rør flødeosten sammen med æggeblommer, cremefraiche, vanilje, citronskal og -saft.
- Træk husblassen op af vandet med det vand som hænger ved og smelt den i vandbad.
- Rør husblassen med lidt af flødeostblandingen og vend den i resten.
- Pisk hviderne stive, tilsæt flormelis og pisk i yderligere ca. 2 min.
- Vend de stiftpiskede hvider i flødeostblandingen.
- Hæld fromagen over chokoladebunden og stil den tildækket i køleskabet i ca. 1-2 time(r). Det er vigtigt at den hvide fromage har sat sig inden blåbærfromagen hældes over.
LAG 3 – Blåbær/champagne fromage:
Ingredienser:
- 3 blade husblas
- 250 g frosne økologiske blåbær (lægges i blød i Champagne et par timer forinden)
- 85 g sukker
- 1 1/4 champagne
- 1 tsk fintrevet økologisk citronskal
- 200 g laktosefri flødeost
- 2 dl laktosefri piskefløde
Fremgangsmåde:
- Læg de økologiske blåbær i blød i champagne et par timer forinden.
- Læg husblassen i blød i koldt vand i ca. 10 min.
- Bring blåbær, sukker, citronskal og champagne i kog i en gryde. Kog det i ca. 5 min.
- Stavblend bærblandingen til en jævn blanding og lad den køle af.
- Rør den laktosefrie flødeost godt sammen med bærrene.
- Pisk fløden let og vend den sammen med bærblandingen.
- Træk husblassen op af vandet med det vand som hænger ved og smelt den i vandbad.
- Rør husblassen med lidt af flødeosteblandingen og vend den i resten.
- Hæld blåbærfromagen over vaniljefromagen og stil den færdige kage tildækket i køleskabet i mindst 3 timer. Gerne natten over.
“LAG 4” – Topping:
- Jordbær – i halve
- Granatæblekerner
- Spiselig guldglimmer
- Evt stjernekastere ved servering🌟
Velbekomme😍