Mad

Koldskål

11. juni 2016

…En af sommerens store fristelser!
Den anden dag på job, der skulle jeg lave 8 liter koldskål fra bunden til mine kære beboer. Dér gik det virkelig op for mig, hvor meget sukker, som der egentligt kommes deri fra bunden! Derfor er jeg glad for, at der findes mange alternativer til den traditionelle, samt man kan lave den selv på mange sundere måder end den traditionelle opskrift. Den koldskål som er på billedet, den har jeg nydt på arbejdet i dag! Det er den laktosefrie udgave fra Cheasy med kun 1% fedt. Jeg synes den er virkelig frisk og god, og så er indholdet lige efter mit hoved!

Vil du dog helst lave din koldskål helt fra bunden, så du ved 100%, hvad der er i? Så har jeg her et sundere alternativ på den traditionelle:
Til ca. to måltider:
200 g. skyr
400 g. kærnemælk
½-1 tsk vaniljepulver
Nogle dråber stevia/vanilje søde dråber (alt efter smag)
Det hele piskes sammen.

Er du ligesom mig laktoseintolerant og gerne vil prøve at lave en fra koldskål fra bunden, så kan jeg dertil kun sige, at jeg endnu ikke har set, at man kan få kærnemælk laktosefri. Dog ved jeg man kan få skyr laktosefri fra Arla. Min personlige koldskåls favorit er den laktosefrie fra Cheasy. Men vil du selv lave, eller ikke kan finde en laktosefri koldskål i butikkerne (er der kun i sommersæsonen), så plejer jeg at lave min egen sådan her:
500 g. neutral laktosefri fedtfattig yoghurt
½-1 tsk vaniljepulver
Citronsaft
Nogle dråber stevia/vanilje søde dråber (alt efter smag)
Det hele piskes sammen. (Denne udgave er lidt tykkere end en “normal” udgave)

Ligegyldig hvilken koldskål du vælger, så nyd den da med de lækre sommerbær eller meloner frem for blot at vælge kammerjunkerne, som er ligesom at spise en småkage!

Velbekomme 🙂

Relaterede indlæg