Mad

Jule cheesecake🎄

23. december 2018

Denne cheesecake skabte stor succes til en julefrokost, jeg afholdte i starten af december🎄 Den er helt uden laktose, så den kan anbefales til laktoseintolerante ligesom mig🤪.

Ingredienser👇🏼

Bund: 

  • 100 g naturli’ økologisk smørbar blok
  • ½ tsk. kanel
  • ½ tsk. stødt ingefær
  • 175 g Digestive-kiks

Fromage: 

  • 4 blade husblas
  • 75 g sukker
  • 2 pasteuriserede æg
  • 200 g laktosefri flødeost fra Arla
  • 1 usprøjtet appelsin (revet skal derfra)
  • 2 spsk. appelsinsaft
  • 3 dl Arla laktosefri piskefløde

Gelé:

  • 5 blade husblas
  • 500 g  kirsebærsauce uden kirsebær (en karton)

Pynt:

  • Hakkede smuldrede mandler (kan købes sådan)
  • Spiseligt guldglimmer✨

Sådan gør du👇🏼

  1. Smelt smørret i mikroen (eller i en gryde). Kom krydderier i den smeltet smør, og smuldr kiksene ned i kryddersmørret. For at få så fintmalede kiksestykkee som muligt, så kom dem i dobbelt plastikposer og slå med en kagerulle.
  2. Fjern bunden af en springform, der har en diameter på ca. 20 cm og stil kanten på den serveringstallerken, du ønsker. Mas kiksemassen i et jævn lag til bunden.
  3. Læg husblassen i koldt vand i ca. 10 minutter. Pisk imens sukker og æg luftige og hvide. Vend derefter forsigtigt den laktosefri flødeost i æggeblandingen. Tilsæt fintrevet appelsinskal🍊.
  4. Tag husblassen op af det kolde vand, pres det meste vand ud og smelt i mikro. Afkøl husblassen med din pressede appelsinsaft.
  5. Pisk fløden stiv.
  6. Hæld den flydende husblas i æggeblandingen, kom fom først lidt af æggeblandingen i skålen med husblas og vend så det hele i skålen med æggeblandingen (for at undgå at det skiller).
  7. Vend flødeskummet i.
  8. Hæld fromagen over kiksebunden, og stil formen i køleskab i minimum en time. Lav imens geléen.
  9. Læg husblassen i blød i ca. 10 minutter i koldt vand. Kog kirsebærsaucen op og smelt husblas heri. Lad geléen køle ned – men den må heller ikke blive for stiv.
  10. Tag cheesecaken ud af køleskabet og hæld forsigtigt geléen over ostecremen. Sæt på køl natten over.
  11. Før servering pyntes cheesecaken med de hakkede smuldrede mandler og guldglimmer✨

Velbekomme🍰

Relaterede indlæg