Warning: Parameter 1 to wp_default_scripts() expected to be a reference, value given in /var/www/amfalch.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 600
Ingen kvaler, kroppen betaler … – AM Falch
Warning: Parameter 1 to wp_default_styles() expected to be a reference, value given in /var/www/amfalch.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 600
Motivation

Ingen kvaler, kroppen betaler …

30. januar 2017

I denne måned har jeg været i Et Cetera Magazine og fortælle om sundhed ovenpå en usund jul. Du kan I dette blogindlæg læse min tilgang dertil uden alt det andet.
Vil du have alt det andet med, så kan du læse det i et direkte link her 😉

Ingen kvaler, kroppen betaler

Det er i den grad kroppen, som betaler prisen for alt den fede mad, der indtages i julen og for den inaktivitet, som du har dyrket ved at sidde stille hele dage til julefrokoster, familiesammenkomster og juleunderholdning i fjernsynet.

Det er svært at sige, hvor usundt det er for din krop at komme gennem en jul, hvis du lever den fuldt ud, som man kender i Danmark med masser mad, alkohol og den eneste aktivitet du laver, det er en dans med din fulde onkel. Men et er sikkert, og det er det udfald, så julen giver dig, og det er ingen energi. Den mad du indtager i julen, der vil det være synd at kalde ret meget af maden for god nærring, da den er så fed og ikke bliver omdannet til god energi for din krop. Så når du kommer over julen, og ikke længere kan holde energiniveauet højt på gode oplevelser med familie og venner, så indser du, at energien har forladt din krop. Du har måske også taget lidt på? Og hvis du ikke har taget på, så er der højst sandsynligt sket en udskiftning blandt dine muskler og fedt, som du nu skal have byttet om igen for at komme tilbage til en sund krop i balance.

Det er så her, at jeg som kostvejleder burde sige: ”Så skal du bare have en hel ny og sund livsstil fra 2. januar, og så giver du den bare hele armen med masser motion oveni”. Jeg ser bare ofte, at så går det godt den første uge til to, men så bliver du inviteret til tante Olgas fødselsdag, og så kan du da ikke sige nej til den flødesauce, som hun selv har lavet fra bunden, og som serveres ovenpå lækker lammesteg med flødekartofler til og en bajer i hånden. Når så først du er røget tilbage til den fede mad, så er det som om, at du ofte tænker, at det er meget sjovere det her, fordi det var godt nok hårdt kun at spise kålsuppe og løbe på løbebåndet i motionscentret. Dertil er mit bedste råd, at hvis du vil tilbage til en sund livsstil på egen hånd og har rygrad til det, så start småt og godt. Kålsuppe til alle måltider og hjernedød meget motion har aldrig gjort noget godt for nogen. Start med at få flere og flere sunde vaner ind, som salat til aftensmaden, gå en lang aftentur med naboen, og så kan du stille og roligt bygge mere på uden at opleve, at det bliver for surt, fordi du har taget en kold tyrker ovenpå julens godter ved at gå total modsat. Har du så ikke rygraden til at starte op på en sund livsstil alene, så skal du tage kontakt til en kostvejleder som mig, personlig træner eller lignende. Så skal du uddybe, hvad du ønsker i forhold til din sunde livsstil, og så bliver du holdt lidt i nakken på dét og har støtte igennem det hele, da det nogle gange kan være svært at stå alene. Størstedelen af mine klienter kommer i hvert fald altid til mig i januar pga. sunde nytårsforsætter, men jeg synes sagtens, at du kan gøre en stor indsats selv for at komme tilbage på rette kurs efter et langt ædegilde. Så mit bedste råd til dig er at starte ud med at få integreret nogle gode vaner med masser grønt, udbyt alle de lyse kulhydrater med fuldkornsprodukter og få lavet noget motion, gerne styrketræning, da din forbrænding bliver højere jo større muskelmasse du har, og så bliver der jo plads til at kan nyde med måde.

Rigtig godt nytår fra mig til dig.

Relaterede indlæg