Mad

Fuldkorn/kostfibre

4. april 2016

Denne fødevare er den, som jeg vil fremhæve som den første i en række af fem på min introduktionsuge. Men hvorfor vælger jeg dette, det hører jo under kulhydrater, som mange tror, at man ikke må få, hvis man vil tabe sig. Så hvorfor nævner en kostvejleder kulhydrater, som noget af det vigtigste? Jeg kan kun svare; det handler om at vælge de rigtige kulhydrater; nemlig de gode fuldkornsprodukter, som indeholder de gode kostfibre! Kostfibre er bare vigtige for at din krop fungerer! Springer du disse kostfibre over, så går kroppen i forstoppelse! Jeg har ofte oplevet at have klienter, som i starten har tænkt: “Vil Anne-Mette virkelig have, at jeg skal have kulhydrater til tre måltider?! Jeg springer dem lige over, så taber jeg mig hurtigere!” FORKERT! Det der sker ved disse klienter, som tænker, at de lige selv har luret en hurtigere måde, det er, at de skriver og beklager sig, fordi de har ondt i maven, er forstoppet og kommer der endelig noget ud, så er det hårdt som sten! Min første reaktion er altid: “Husker du at spise dine noteret kostfibre?” Hvorpå de igen må beklage sig og fortæller, at de måske er kommet til at springe dem over, da de troede vægttabet ville gå hurtigere så. Jeg beder dem om at følge kostplanen og indtage de kulhydrater i form af fuldkornsprodukter, som jeg har givet dem et antal gram på. Få dage efter er deres krop igen i balance.
Kostfibrene gør nemlig, at ens indtaget føde kommer hurtigere igennem tyktarmen, hvilket giver mindre risiko for forstoppelse. Kostfibrene giver også øget mæthedsfornemmelse, hvilket giver en nedsat fødeindtagelse; dette kan føre til vægttab. Får man derved kulhydrater indenfor det behov, som kroppen har til kulhydrater, så er kroppen i energibalance. Men får man for mange, så er det rigtigt, at man kan tage på derved. Dette sker, fordi kroppen ikke har brug for mange kulhydrater, så de overskydende bliver lagret i fedtvævet, hvilket på sigt fører til en vægtforøgelse. Derfor sørger jeg altid for, at mine klienter får lige præcis de gram kulhydrater pr dag, som deres krop har behov for, så kroppen er i balance og er velfungerende, men så den heller ikke tager på i vægt. På billedet ovenfor har jeg de tre kostfibre, som jeg selv benytter mest; Fuldkornspasta, brune ris og finvalsede havregryn. Finvalsede havregryn beholder skal/klid, som indeholder hovedparten af kornets fibre. Hvilket er grunden til, at man altid skal vælge de finvalsede havregryn, samt andre fuldkornsprodukter, da som navnet fortæller, at man har beholdt det fulde korn med skal/klid under produktionen.

Jeg bliver ofte spurgt om, hvordan jeg laver min havregrød, så derfor er det oplagt at ligge opskriften ind her under fuldkorn/kostfibre. Jeg vil helst have mine klienter til at få en god omgang kostfibre om morgenen via finvalsede havregryn. Dette ser jeg helst, da det giver en god solid bund at starte dagen på. Som tidligere skrevet, så øges mæthedsfornemmelsen igennem denne føde, hvilket gør at man kan tage afsted på arbejde eller i skole helt mæt og energifyldt. Samt husker man så sine øvrige måltider igennem dagen, så vil mæthedsfornemmelsen forblive og forbrændingen kører jævnt. Alt imens man har masser energi til dagen!

HAVREGRØD FYLDT MED GODE NÆRINGSSTOFFER
1,5 dl finvalsede havregryn
1,5 æggehvide (et bæger)
1 tsk ægte kanel (ægte for at undgå for meget kumarin; er i den “uægte ”. Dette har vist sig at være et giftstof, som i for store mængder kan virke skadeligt på leveren og nyrerne.)
1 tsk sødemiddel (kan være sukrin, sukrin gold, sødedråber med smag eller hvad du er til)
Dette dækkes med vand og koges op i gryde eller kommes 2,5 minutter i mikroovnen.
Top derefter med frugt, chokolade og mandler. I de kommende indlæg kommer jeg ind på, hvorfor denne topping til grøden er perfekt! Så husk at læs med de kommende dage 🙂

Relaterede indlæg