Hvilken rejse og hvilket mål? Jeg havde en oplevelse her i morges, som igen fik mig til at tænke på vigtigheden i at nyde sin rejse til sit mål, at være omgivet af støttende folk og at fejre! Sjovt som hverdagssituationer kan vække en! En far kommer trækkende med sin cykel op af en stejl bakke, bag ham kommer hans meget lille søn på sin lille racer. Faren råber “Det noget bøvl det der, som du har gang i! Du kan jo ikke cykle op af den bakke, det kan du jo ikke, vel?!” Jeg går forbi sønnen ned af bakken med min hund, sønnen ser meget målfast ud og fortsætter. Jeg hører igen farens suk, men da jeg når bakkens bund, så hører jeg fra toppen: “Hvor er du bare sej altså!!” Sønnen klarede det og cyklede direkte forbi faren, som stod måbende efter ham. Hvad jeg prøver at sige med det her? Prøv at tænk på hvor fed den her oplevelse havde været for sønnen, hvis hans far havde sagt “Kom så, du kan godt, du er her næsten” hele vejen frem til toppen og så fejret ham dér sammen? Men nej, faren ødelagde oplevelsen ved at sønnen blev talt ned til, og han har sikkert tænkt “Nej, det kan jeg vel ikke…” Sønnen var så stædig og sej, han gennemførte, og hans sejr blev nærmere en “Jeg skal vise dig/jo jeg ku’ så”. Målet blev nået, ligegyldig hvilket tilgang der havde været dertil, men kan du høre forskellen på rejsen? Dermed prøver jeg at sige, at når du tager ud på en rejse for at nå et mål, så sæt dine nærmeste ind i dit mål, så du kan modtage støtte! En rejse bliver lang, hvis du foretager den alene frem til målet! Og hvis du falder … ja, så falder du, men er det ikke ikke rarest at blive grebet af nogen? Find din bedste støtte til dit mål, så bliver rejsen federe. Det var hvad jeg tolkede ud fra min lille oplevelse i morges. Om jeg er arbejdsskadet ved jeg ikke, men jeg tænker ofte dybere grundet mine egne erfaringer, hvilket der kommer mere om nu.
Læs mere